Forfatterskabet - Et overblik

 

 

Forfatterskabets grundplan

- Et overblik

 

Her skal gives et overblik over Johannes V. Jensens flersidethed som forfatter - eller ‘skribent’, hvilket han selv foretrak at kalde sig for måske netop at understrege, at han ikke ‘kun’ arbejdede som forfatter. Ordet forfatter signalerer overfor en læseverden i retning af fiktion og romaner, hvorimod han med ordet skribent påpeger en journalistisk og essayistisk interesse. Uden tvivl har det moret ham - ved siden af den bogstavelige nøgternhed i sondringen - for det er jo meget finere at være forfatter end - skribent! Detaljen - der som sagt er betydningsfuld nok - giver os i et glimt et originalt træk af JVJs karakter: primitiviteten - i betydningen: oprindelighed, natur.

 

Måske det ovenikøbet er fastholdelsen og dyrkelsen af det primitive i sproget, dvs. det enkle og ukunstlede udtryk, der bl.a. gør ham til en så udtryksfuld forfatter! For ved siden af det ‘beskedne’ i holdningen, giver den samtidig udtryk for det særlige raffinement, der er underdrivelsens styrke. Naturligvis er det ikke en ‘skribent’, der har skrevet Hvor smiler fager den danske Kyst, men en digter af Rigets nåde. Ligesom det ikke er en skribent, der ord for ord har sammenvævet Den lange Rejse. Alligevel gør vi klogt i at respektere JVJs opfattelse, fordi den medfører en større forståelse for forfatterskabets helhed.

 

At betragte Johannes V. Jensen udelukkende som forfatter og digter er sådan set at reducere ham. Også de essayistiske og faglige værker tæller, og her er mere at komme efter, hvis man forinden anerkender, at de ikke er kunstværker. Hans åndshistoriske indsats er indfældet i en større dansk tradition, end hans samtid og eftertid havde øjnene åbne for. I naturhistorien og i naturfilosofien finder han nogle jagtmarker, hvor han kan udfolde sig på en ny måde og trække vejret. Sammen med hans portrætkunst som haleror giver essayistikken hans forfatterskab det store vingefang.

 

Overblik

Johannes V. Jensens produktion kan grundlæggende opdeles i tre store kategorier: Reportage - Kunst - Essay. I figuren nedenfor anskueliggøres, hvorledes disse kategorier igen rummer flere forskellige genrer.

Reportagen således: Dokumentarisme, Rejseskildring og Kulturkritik. Kunst-kategorien rummer Lyrik, Prosa (roman, novelle, fortælling), og Myte. Endelig kan kategorien Essay opdeles i henholdsvis Naturhistorie, Åndshistorie og Portrætter. En sådan disposition af forfatterskabet er ikke tidligere foretaget. Danske Romaner før 1900 bringer hermed fernisering på følgende overbliksskema:

 

 

 

 

Grundplan

Til ovenstående skema indsættes nu de pågældende titler. Med et så nuanceret skema kan flere titler selvfølgelig stå placeret flere steder, da der jo ikke går vandtætte skodder imellem genrerne. Nedenstående bør derfor betragtes som et forslag eller udspil. Men titlernes placering har ikke forekommet vanskelig at foretage: der er ikke klippet en hæl og en tå.

 

Reportage

 

Dokumentarisme

Den gotiske Renaissance (1901)

Den ny Verden (1907)

Introduktion til Vor Tidsalder (1915)

 

Rejseskildring:

Skovene (1904)

Nordvejen (1927)

Fra Fristaterne (1934)

 

Kulturkritik:

Nordisk Aand (1911)

Evolution og Moral (1925)

Retninger i Tiden (1930)

 

 

 

Kunst

 

Lyrik:

Digte 1906 (1906)

Aarets Højtider (1925)

Verdens Lys (1926)

Den jyske Blæst (1931)

Paaskebadet (1937)

 

Roman:

Danskere (1896)

Einar Elkær (1898)

Kongens Fald (1901)

Madame D’Ora (1904)

Hjulet (1905)

Dr. Renaults Fristelser (1935)

Gudrun (1936)

 

Novelle:

Intermezzo (1899)

Eksotiske Noveller (1915):

Singaporenoveller (1907)

Lille Ahasverus (1909)

Olivia Marianne (1915)

 

Fortælling:

Himmerlandsfolk (1898)

Nye Himmerlandshistorier (1904)

Himmerlandshistorier. Tredje Samling (1910)

 

 

 

 

Den lange Rejse:

Bræen (1908)

Skibet (1912)

Norne-Gæst (1919)

Det tabte Land (1919)

Christofer Columbus (1921)

Cimbrernes Tog (1923)

 

Myte:

Myter og Jagter (1907)

Myter. Ny Samling (1910)

Nye Myter (1910)

Myter. Fjerde Samling (1912)

Ved Livets Bred (1928)

Pisangen (1932)

Kornmarken (1932)

Sælernes Ø (1933)

Mariehønen (1940)

Møllen (1944)

 

 

 

Essay

 

Naturhistorie:

Dyrenes Forvandling (1927)

Tilblivelsen (revideret udg. af

Dyrenes Forvandling, 1950)

 

Åndshistorie:

Æstetik og Udvikling (1923)

Aandens Stadier (1928)

Det Blivende (1934)

Vor Oprindelse (1941)

 

Portræt:

Rudyard Kipling (1912)

Johannes Larsen og hans Billeder (1920)

Thorvaldsens Portrætbuster (1926)

Form og Sjæl (1931)

Jydske Folkelivsmalere (1937)

Thorvaldsen. Haandværkeren og Manden (1938)

Mindets Tavle (1941)

Kvinden i Sagatiden (1942)

 

 

Kilde: Iben Holk, Epoke

 

 

 

AWARDS &

RECOGNITIONS

 

Reprehnes in voluptae eu pariatur.

Dipisicing the eiusmo tempor labore dolore magna aliqua veniam nostrud exercitation ullamco laboris aliquip a consequa auteirure reprehnder in voluptae velitesse cilluwm dolore fugiat excpteur cupidata proiden in offica deserun laboreum persicas undeomn natus sit voluptatem accusantium.

 

Reprehnes in voluptae eu pariatur.

Dipisicing the eiusmo tempor labore dolore magna aliqua veniam nostrud exercitation ullamco laboris aliquip a consequa auteirure reprehnder in voluptae velitesse cilluwm dolore fugiat excpteur cupidata proiden in offica deserun laboreum persicas undeomn natus sit voluptatem accusantium.

 

Reprehnes in voluptae eu pariatur.

Dipisicing the eiusmo tempor labore dolore magna aliqua veniam nostrud exercitation ullamco laboris aliquip a consequa auteirure reprehnder in voluptae velitesse cilluwm dolore fugiat excpteur cupidata proiden in offica deserun laboreum persicas undeomn natus sit voluptatem accusantium.

Johannes V. Jensen

"Hvorfor rejste vi i årevis, hvorfor kunne vi aldrig blive færdige med at gå rundt om os selv, inden vi fandt leje"

Johannes V. Jensen Museet, Søndergade 48, 9640 Farsø

tlf. 9866 6788

Copyright @ All Rights Reserved