Johannes V. Jensens tekst “Paa Ski” fremkom i dagbladet København den 15., 16. og 17. januar 1901 (med titlen “Paa Hytterne”). Forfatteren opholdt sig i denne tidlige periode af sit liv (1897-1901) en del i Kristiania, hvor hans kusine og kæreste, den 13 år ældre Jenny Andersen bestyrede en chokolade­for­ret­ning på hovedgaden Karl Johan. En periode præget af megen flid. Han lagde i 1901 sidste hånd på to bøger, der står centralt i forfatterskabet: romanen Kongens Fald, samt programskriftet Den gotiske Re­nais­sance, resultatet af reportagerejser til Spanien (Den Spansk-Amerikanske Krig, 1898) og Paris (Ver­dens­udstil­lingen, 1900).

Jensens berømte Digte fra 1906 samlede op på den lyriske produktion i århundredets be­gyn­del­se. Det samme kan siges om Myter og Jagter fra 1907, hvori “Paa Ski” indgik sammen med an­dre “norske” tekster: “Maj­nat” og “Paa Skyds”, samt nogle varietétekster lokaliseret til cirkusbygnin­gen i Kristiania Tivoli.

 “Paa Ski” skulle efter norsk sigende være den første beretning om en hyttetur i Norge. Den i moderne forstand første norske hytte blev bygget i 1892, så Johannes V. Jensen var tidligt ude. Der er ikke tale om en novelle, men (med et genrebegreb, som han tog patent på) om en myte, formentlig langthen baseret på egne oplevelser. Myten tager udgangspunkt i det umiddelbart foreliggende, hvorfra den gør “et Spring ind i et Billede”.

 Den danske forfatter havde skænket Norge sit hjerte. En tur i 1910 ind over Hardanger-vid­der­ne fortæller han inciterende om i afsnittet “Hardanger” i Myter (1912). Han var der igen på van­dre­ferier i 1916, 1923 og 1925, men uden at skrive derom. Derimod kom der en bog ud af en længere rund­rejse i sommeren 1938, hvor han supplerede gensynet – bl.a. med Simedalen – med en tur med fly til Tromsø: Nordvejen. Indtryk af norsk Natur (1939). En uoplagt bog, desværre.

I Oslo har Einar Odden netop (2022) udgivet en bog, Den norske hytta, om norsk hyttekultur, hvori “Paa Ski” er med­taget – som et afsluttende, kraftigt piskesmæld. Som illustration er anvendt et foto [KB id. ke01­27­33] af Johannes V. Jensen og forfatterkollegaen Camilla Pers på ski foran Næs­se­slottet ved Fure­søen. Slottet er opført i 1783 af den fra Flandern indvandrede storkøbmand Frédéric de Coninck (1740-1811) nær ruinerne af en tidligere lyst­gård på stedet: Dronninggård, opført 1661 af Sophie Amalie, Fre­derik VI’s hustru. A­dres­sen er da også: Dronninggårds Allé, Holte.

Camilla Christine Pers (21. juli 1879–8. au­gust 1964), datter af forsikrings­direktør, inden­rigs­minister Ludvig E. Bramsen, var gift med lægen, dr.med. Alfred Pers (1865-1928). Efter hans død slog hun sig i 1929 med sine tre børn ned i Pollença på Mallorca, hvor hun blev kendt som cyklist og cigar­ry­ger, og hvor hun også gjorde sig bemærket som dansk forfatter, især til Mette-bøgerne, der bidrog til at gøre Mal­lorca kendt i Danmark. Derfor fik hun i 1985 en gade opkaldt efter sig: Carrer de Ca­mila Pers.

For­fatterskabet omfatter et skue­spil (Mandagmorgen, opført 1924, trykt 1927), en roman (Pan­­dora. Spanske Portrætter, 1937) og nog­le ungdomsbøger (Jumbo, 1944, u. navnet Christine Bram­sen, 1944; Metternes Rejse, 1945; Metterne og Ulla, 1947; Metterne og Otto, 1950). Jf. Svend Dahl og Povl Engelstoft, Dansk skøn­litte­rært forfat­ter­lek­sikon 1900-1950, bind 3, 1964, s. 96, samt lokalavi­sen Punt Informatiu Pollença, nr. 647, 1.-15. oktober 2022. Hendes ven, digteren Miguel Bota Totxo skal efter sigende have skrevet flere artikler om hende. Om det eventuelle bekendt­skab med Johan­nes V. Jen­sen vides intet.